Vores løfte

Vores løfte til jer som kunder er enkelt at formulere i ganske få punkter, der fungerer som vores pejlemærke i det daglige arbejde med produktion og udvikling indenfor vores felt.

Materialer:
Vi mestrer materialerne og vi kan rådgive vore kunder om valg af folier til den specifikke opgave, og vi indestår for altid at levere en ensartet høj kvalitet.

Farver og Lakker:
Vi forstår farver og lakker i detaljen og kan levere de løsninger som resten af branchen giver op overfor. I sidste ende er det med til at skabe præference for kundernes produkt på supermarkedets hylde.

Efterbehandling:
Vi ved at efterbehandling betyder alt og derfor er det også vore mest erfarne ansatte i vores trykkeri, som varetager denne opgave, så I modtager etiketter uden fejl og materialespændinger, som forårsager unødige stop i Jeres produktion.

Udvikling:
In-mould markedet er i rivende udvikling og dem der står stille bliver efterladt alene. Vi fungerer som udviklingspartnere for nogle af Skandinaviens absolut førende emballageproducenter og har igennem dette arbejde været med til at vinde priser for ”mest innovative emballage” med en kompleks barriereløsning. Fortæl os om Jeres udfordringer og vi investerer sammen med Jer i at finde de rigtige løsninger og producerer disse for Jer.

Dedikation som Kultur:

  • Vi er alle dedikerede til vores arbejde - Dette er vores kultur
  • Vi tager ansvar og overkommer de udfordringer som vi møder – Dette er vores styrke
  • Begår vi fejl, erkender vi disse og retter dem hurtigt – Dette er vores overbevisning
  • Vi agerer ansvarligt i forhold til miljøet, medarbejdere og leverandører – Dette er vores ansvar